Frilund Erhvervspsykologi & Terapi

- Din professionelle samarbejdspartner

Ring på 20 23 56 20

 

Den kognitive model                          

 

Modellen illustrer fem centrale aspekter af livsoplevelsen, og hvorledes disse er indbyrdes forbundne. Hver del påvirker de andre. Ved fx stress og depressive tilstande er humøret typisk lavt. Derved bliver tankerne destruktive og dystre og adfærden ofte tilbagetrukket. Fysisk kan der opstå symptomer på smerte og ubehag. Det er forskelligt fra individ til individ hvilke forandringer man først lægger mærke til.

 

Hvor mange psykologsamtaler skal der til?

Det er ikke muligt at sige præcist, hvor mange samtaler der er nødvendige. Sædvanligvis vil der være tale om et sted mellem 8 og 12 samtaler fordelt

over 3 – 5 måneder.

 

Før behandling

Gør dig nogle grundige overvejelser over, hvad du gerne vil opnå med behandlingen. Hvad vil du gerne have, der skal blive anderledes ved afslutning af behandlingen? Tænk specielt på ændringer i forhold til arbejdssituation, uddannelse, familie og venner. Tænk på symptomer, der generer dig eller som gør, at du undgår bestemte situationer. En god ide kan være at skrive det hele ned i form af stikord på en liste – en problemliste. Husk at medbringe denne problemliste til den første samtale.

 

Den første samtale

I løbet af den første samtale spørger jeg ind til problemerne. Jeg vil

på baggrund heraf forslå et muligt behandlingsforløb hos mig eller

henvise til anden relevant behandling.

 

Efterfølgende samtaler

Vi udarbejder i fællesskab en problemliste, hvis du ikke allerede har lavet en. På baggrund af denne liste får vi dannet os et overblik over hvilke problemer du oplever som de største for dig og hvilke du er mest motiveret for at arbejde med. Når vi har fået identificeret hvad det er for nogle situationer/følelser du har svært ved at håndtere, begynder det fælles arbejde med:

 

1. Finde nye problemløsningsstrategier, som giver et andet og bedre resultat for dig og dine omgivelser.

 

2. Dernæst er det centralt at vi undersøger om de tanker du gør dig i de vanskelige situationer er sande. En del mennesker får nemt katastrofetanker og oplever dermed at ”ryge ind i ofte gentagne onde cirkler”. Det er muligt at arbejde med disse tanker og ved vedholdende træning kan man lære at slippe ud af den ”onde tanke cirkel”.

 

Mellem samtalerne aftaler vi mindre relevante træningsopgaver frem til næste gang vi mødes. Hjemmeopgaverne er den mest effektive del af behandlingen. Det er derfor meget vigtigt, at du er motiveret for at arbejde med opgaverne mellem de enkelte samtaler.

 

Bliver man registreret?

Som psykolog har jeg tavshedspligt. Jeg fører journal, med korte notater om den enkelte samtale. Der videregives kun oplysninger til andre instanser, såfremt man selv ønsker det og har skrevet under på en erklæring.

 

Pris

Taksten pr. psykologtime er kr. 950.00

 

Betalingsmåder

· For klienter der får psykologtimerne betalt via arbejdsplads eller 

          forsikring faktureres løbende.

· Ved private betales kontant efter hver psykologtime.

 

  

 

 

 

 

Fig. Den kogntive model.

Kognitiv terapi

Om Kognitiv Adfærdsterapi

I Kognitiv Adfærdsterapi fokuseres der på

aktuelle problemer. Behandlingsforløbet er kort

og problemløsningsorienteret. Derudover lærer

man specifikke færdigheder, som man kan bruge

i sit liv fremover. Disse færdigheder kan være at

identificere urealistiske tanker, at kunne

være sammen med andre på en bedre måde og

ændre adfærd man er utilfreds med.

 

Den kognitive metode er baseret på, at den

måde, vi oplever en situation på vil afgøre, hvilke

følelser situationen fremkalder i os. Når vi har

det svært, tænker vi ikke altid klart. Kognitiv

Adfærdsterapi hjælper mennesker med at

undersøge de problemer de har og hvordan de

tænker i situationerne. Herefter lærer man at

forholde sig mere realistisk og afklaret til

situationerne og afprøve nye måder at handle

på. Det gør, at man følelsesmæssigt har det

bedre i mange dagligdags situationer.

Billede af samtalerum Møllegade 20, 1.sal